Gå til produktoplysninger
1 af 2

Bevaringsværdig

Værelse 606

Normalpris 399,95 DKK
Normalpris Udsalgspris 399,95 DKK
Udsalg Udsolgt
Levering beregnes ved betaling.

Kan ses og forhandles hos Olai Furniture

VÆRELSE 606 – SAS-HUSET OG ARNE JACOBSENS ØVRIGE VÆRK

Forlaget beskrivelse;

Midt i København, på 6. sal i SAS Royal Hotel, ligger Værelse 606 som et velbevaret mikrokosmos af den danske arkitekt og designer Arne Jacobsens definitive mesterværk. Værelse 606 er det eneste bevarede interiør i SAS-huset, som Jacobsen designede for SAS. Bygningen rummede både luksushotel og lufthavnsterminal og stod færdig i 1960.

SAS-huset er det mest helstøbte værk i Jacobsens karriere. Her udfoldede han alle sine talenter som designer af møbler, lamper, tekstiler, haver, typografi og bordservice. Som et fragment, der rummer hele bygningens essens, danner Værelse 606 afsæt for en rekonstruktion af Jacobsens forsvundne mesterværk i ord og billeder.

Denne gennemillustrerede bog, som indeholder næsten 500 fotos og tegninger, tager læseren med på en virtuel rundvisning på SAS Royal Hotel og lufthavnsterminal, som de fremstod i 1960, og sporer SAS-husets inspirationskilder til en række tidligere bygningsværker og designobjekter. Den udforskning af Jacobsens værk, som indledes på Værelse 606, giver dermed en generel introduktion til hele hans karriere.

Arkitekt Michael Sheridan, som bor og arbejder i New York, er en internationalt anerkendt ekspert i moderne dansk arkitektur og design og forfatter til en række bøger om disse temaer, blandt andet Landmarks: The Modern House in Denmark (2014) og Louisiana – arkitektur og landskab (2017).

    • Værelse 606 – SAS-huset og Arne Jacobsens øvrige værk
    • Af Michael Sheridan
    • Udgivelse: Juni 2023
    • Indbundet
    • Grafisk design: Michael Jensen, K Grafik
    • Sidetal: 336